Vores Hus
Ungdomspensionen har til huse i en murstensbygning, som oprindeligt er opført i 1939/40. Bygningen er i to etager med fuld kælder. På husets 1. sal forefindes 13 enkeltværelser i varierende størrelse samt pædagogernes vagtværelse. Herudover er der 3 toiletter og baderum, som deles af husets beboere.
Stueetagen
Stueetagen rummer beboernes fællesarealer: Køkken/alrum, stue, mødelokale, et fordybelsesrum/lektierum, samt en “biograf”/opholdsrum. Herudover forefindes der i stueetagen to kontorer samt diverse depoter, rengøringsrum samt et samtalerum/kontor.
1. sal
På husets 1. sal forefindes 13 enkeltværelser i varierende størrelse.
Herudover er der 3 toiletter og baderum, som deles af huset beboere.
Kælderen
I kælderen forefindes vaskeri, motionsrum, værksted, aflåst arkivrum samt diverse opbevaringsrum.
Hybelafdelingen
Hybelafdelingen er beliggende i en ny tilbygning i direkte forlængelse af ungdomspensionens stueplan. Hybelafdelingen rummer køkken/alrum, kontor, handicaptoilet samt 5 enkeltværelser med eget bad og toilet. Hybelværelserne har separat udgang til egen terrasse.
Der hører til institutionen et mindre gårdanlæg/have som grænser op til Frederiksberghallerne, KB´s anlæg samt fodboldklubben FCK´s træningsfaciliteter.